Valborgsaften, den glemte mærkedag

I Danmark er årets store båldag som bekendt sankthansaften, en mindedag for Johannes Døberen og midsommerfejring i ét. Hvad færre dog ved er, at valborgsaften engang var den store traditionelle båldag i Danmark. Sverige og Tyskland fører dog stadig stolt traditionen videre hvert år d. 30. april.

”Vi elsker vort land/men ved midsommer mest”. Hvert år d. 23. juni gjalder Holger Drachmanns vers udsat for Shu-Bi-Dua’s melodi, gennem Danmark, mens bål af knastør kompost og haveaffald knitrer på mangt en lokal plæne. Heksene skal brændes af og sendes til Bloksbjerg, og solhvervet skal fejres.

Det samme gør tyskerne og svenskerne, men ikke på sankthansaften. Hos dem er båldagen nemlig valborgsaften d. 30. april, og ligheden mellem de to aftener er ikke et tilfælde. Det var nemlig også en dag, der engang fejredes i Danmark, og hvad få ved er, at mange af de traditioner og skikke, vi forbinder med sankthansaften, oprindeligt stammer fra denne dag.

Walpurgisnacht i Heidelberg. Folk samles til et stort show i et gammelt amfiteater. © Gordon Flickr

Lang historie kort

Ligesom Sankt Hans, er baggrundshistorien for valborgsaften en spøjs pærevælling af kristendom, hedenskab, folklore og moderne folkefest.

Navnet Valborg stammer fra den engelske helgeninde Sankt Valborg (på engelsk Walburga, deraf det tyske navn Walpurgisnacht) – en prinsesse og senere kristen missionær og nonne, der levede i 700-tallet.

Aftenen er fastsat ud fra datoen, som Sankt Valborg blev helgenkåret på, d. 1. maj 870. Denne dato faldt tilfældigvis sammen med forårsfesten, der oprindeligt blev fejret af hedenske kulturer i anledningen af overgangen fra vinter til sommer. En fest, der i øvrigt stadig fejres i visse steder af verden under et andet navn, nemlig Maj Dag.

Et skrin og relikrie dedikeret til Sankt Valborg i Byen Meschede. © Axel Schwenke/Flickr

Heksene kommer!

Centralt for valborgsaften er, ligesom til sankthansaften, bålet. I gamle dage var det en tradition, at bålet skulle tændes med ”vild ild” - dvs. ild, der blev skabt ”naturligt” via den oldgamle metode: at gnide to stykker træ mod hinanden.

Valborgsbålet er formentlig det, der ligger til grund for, at vi har bål på sankthansaften. For også på valborgsaften var bålets funktion at skærme for onde ånder. Det gjaldt især hekse, der i den tyske folklore mentes at være særligt aktive denne nat, hvilket også er grunden til, at aftenen flere steder også kaldes "heksenatten”. Heksenes mødested var ifølge folkemyterne netop Bloksbjerg, Nordtysklands højeste bjerg, hvilket forklarer den danske talemåde. Det er altså også herfra, at den danske tradition med at brænde heksen kommer fra.

Fejringen i dag

I dag er der ikke meget religion og overtro tilbage i fejringen af valborgsaftenen, som det også er tilfældet med sankthansaften herhjemme. Men bålet er naturligvis stadig i centrum, ligesom der synges lejlighedssange og danses. Som det også hører sig til ved andre officielle festdage, er der desuden gjort noget ekstra ud af mad og drikke, og de unge benytter typisk anledningen til at feste hele natten.

Og så er det tilmed også en flagdag i Sverige, da Kong Carl Gustav har fødselsdag netop denne dag.

NabolandsKanalerne er din tv-guide til store film og serier fra Danmarks nabolande og din guide til alt det bedste kultur, vores nabolande har at byde på.