I dette efterår har SVT premiere på to programmer, der begge stiller skarpt på vores natur og menneskets plads og rolle i den. De ekstreme klimaforandringer og en truet biodiversitet er på programmet, når vores svenske naboer giver deres bud på en fremtid, hvor mennesket på ny skal lære at leve i og med naturen.
Vejret er omskifteligt, som det plejer, mens klimaet, der burde være mere stabilt, bevæger sig mod et skifte.
De kommende måneder stiller SVT1 derfor skarpt på de ekstreme forhold, som et forandret klima skaber verden over. Glæd dig til 'Ekstremt vejr' og 'En vildere verden'.
David Batra i Death Valley. © SVT/Ekstremt vejr
'Ekstremt vejr': De klimatiske forhold når nye højder
”Verden er under forandring” slår David Batra ('Komikere uden grænser', 'Verdens værste inder') fast i den bogstavelig talt hæsblæsende trailer til naturserien 'Hårdt vejr'.
Og at vi mennesker er nødsaget til at tilpasse os, er både hans konklusion og hans motivation til at opleve verdens forandring på egen magelige krop.
Derfor begiver han sig sig ud på sit livs rejse til de koldeste, varmeste, mest blæsende og vådeste steder på jorden. Hans mission er klar men langt fra simpel: at lære hvordan mennesker lever i ekstremt vejr.
David Batra i Sibirien. © SVT/Ekstremt vejr
Han rejser til både Nordamerika, Afrika og den nordlige polarcirkel. Steder, hvor der hersker tornadoer, daglige lynnedslag eller 50 graders varme eller kulde.