Vi har samlet de 5 bedste serier fra vores nabolande lige nu, så du blot skal slå fødderne op og tænde for dit fjernsyn, computer eller tablet. Om du er til tysk krimi, svensk drama eller bare gerne vil inspireres, så har vi serien til dig!
Björn Kjellman i rollen som Göran Borg. ©SVT1/Delhis smukkeste hænder
Et liv forandres: Delhis smukkeste hænder
En charterrejse og et egocentrisk bekendtskab vender op og ned på den arbejdsløse Göran Borgs liv. Med et dårligt forhold til sin datter og en ekskone, han ikke kan give slip på, gør Göran noget højst uventet.
Se serierne her
Du kan streame serier fra NabolandsKanalerne med et tv-abonnement hos YouSee, Norlys og Waoo.
Sådan ser du NabolandsKanalerneHan vil starte forfra og tager med sin selvoptagede ven på en charterrejse til Indien. Det bliver en tur præget af kultursammenstød og kærlighed, et sted meget anderledes end Göran Borgs elskede Malmø.
Serien er en adaption af Mikael Bergstrands succesroman af samme navn.
Dramaserien fra SVT1 kan streames indtil d. 4. oktober.
Fra filmen 'Hubertys hævn' (tilgængeliggøres 2. juli). ©ARD/Gerningsstedet
En perlerække af krimifilm: Gerningsstedet
Du kan lige nu streame flere film fra sæson 2023/2024 af ’Gerningsstedet’, som både kommer rundt om politimord, et mistænkeligt fald fra en balkon og en sag om en leder af en svinefarm, der bliver fundet død i sin egen stald.
Denne over 50-årige gamle krimiserie har stadig stor succes med millionvis af seere og utallige priser i ryggen. ’Gerningsstedet’ samler mellem otte og ni millioner tyske seere foran tv-skærmen, når nye film i serien (næsten) hver søndag toner frem på skærmen.
Historierne i afsnittene af ’Gerningsstedet’ er uafhængige af hinanden, og du behøver derfor intet forudgående kendskab for at se med.
Krimifilmene fra ARD kan streames indtil d. 19. september.
Samuel står på vippen mellem tradition og realiseringen af sin egen levevej. ©ARD/Familien Zweifler
Jødedommen iscenesat i komedien Familien Zweifler
I den humoristiske dramaserie 'Familien Zweifler' følger vi en jødisk familie fra Frankfurt, som står over for store ændringer, da familiens delikatesseimperium skal sælges. For snart bliver fortiden vækket til live, og længe undertrykte konflikter kommer op til overfladen. Barnebarnet Samuels kærlighedsforhold til kokken Saba komplicerer situationen yderligere, især da spørgsmålet om omskæring af Samuel og Sabas søn bliver aktuelt.
Serien udforsker på finurlig vis jødisk identitet og traditioner i en moderne verden. 'Familien Zweifler' har vundet flere priser, herunder prisen for bedste serie ved Cannes International Series Festival.
Dramaserien fra ARD kan streames indtil d. 8. august.
Den fængselsdømte Tony er smilende, ferm til at bage – og nationalsocialist. ©SVT1/Smertepunktet
Baseret på en sand, grufuld historie: Smertepunktet
I 1998 får tre indsatte på en højsikret institution mulighed for at deltage i et unikt teaterprojekt. Teaterproducenten Isa Stenberg og den svenske dramatiker Lars Norén (spillet af dansk/svenske David Dencik) skaber sammen et teaterstykke, hvor de tre særligt farlige langtidsdømte skal spille hovedrollerne.
Hvad Isa og Lars ikke ved, er, at to af de indsatte også er erklærede nationalsocialister. Under prøvearbejdet får de indsatte orlov, og samtidig bliver en række alvorlige røverier begået i små svenske byer. Dette eskalerer til sidst i et dramatisk dobbeltmord.
'Smertepunktet' er baseret på virkelige hændelser.
Dramaserien fra SVT1 kan streames indtil d. 3. august.
Andreas Helgi Schmidt i rollen som lobbyisten Max Lentor. ©ARD/Altid på toppen
To lobbyister i kamp med hinanden: Altid på toppen
De ser godt ud, og de elsker spillet! I denne ottedelte dramaserie har de to geniale lobbyister Max Lentor og Valerie Hazard hver deres lobbyvirksomhed i ryggen, hvilket gør dem til indbyrdes modstandere. For Max arbejder for en øko-NGO, mens Valerie arbejder for en industriforening.
Hvad enten det handler om androider, højteknologiske robotter, at stoppe brunkulsudvinding i Lausitz eller at sætte kursen mod det næste kanslerembede, så er konkurrencen hård og brutal.
Det hele handler om magt, prestige – og frem for alt: penge!
Dramaserien fra ARD kan streames indtil d. 13. september.
Du kan finde mange flere serier at vælge mellem her.
Rigtig god sommerferie fra redaktionen på NabolandsKanalerne!