Samefolkets historie: Fra undertrykkelse til genopblomstring

D. 6. februar er Samernes Nationaldag. Læs om deres særegne kultur og traditioner her.

Skrevet d. 5 februar 2019 af Sebastian Sharif

Den 6. februar er det samernes nationaldag. Datoen betyder meget for det indfødte folk, som gennem det 19. århundrede har mødt meget modstand fra de omgivende skandinaviske befolkninger. Med kun omtrent 160.000 nulevende samer er det dog sjældent, at man hører noget om dette historiske folkefærd i Danmark. Her kan du læse om samernes helt særegne kultur.

Trondheim, 6. februar 1917:
Omtrent 100 nord- og sydsamer fra Norge og Sverige, mange af dem kvinder, samledes i Trondheims metodistkirke for at diskutere fælles anliggender for det samiske folk. Mødet var historisk, fordi det var første gang, at samer fra forskellige lande samledes på denne måde.

Senere er det blevet en symbolsk begivenhed for samerne, der førhen kun var et løst forbundet nomadefolk - så symbolsk, at man over et halvt århundrede senere erklærede dagen for samernes nationaldag.

Som et nomadefolk bevægede de sig rundt i det område, vi i Danmark kalder Lapland, men som officielt benævnes Sameland og af samerne kaldes Sàpmi.

Det er et område med et koldt, barsk klima, men også bjergtagende smuk natur, som geografisk strækker sig over både Norge, Sverige, Finland og Rusland.

Her levede de primært som rensdyrhyrder. Et erhverv, der til denne dag er nært knyttet til samerne, selvom kun et fåtal lever af det.

Samerne har som statsløst indfødt folk og etnisk minoritet i de omkringliggende lande mødt meget modstand siden, at man i 1700-tallet begyndte at overtage deres land og med det rensdyrenes græsgange.

Senere, fra midten af 1800-tallet til omkring 1950’erne, førte de nordiske lande en skrap politik over for samerne, der krævede at de indrettede sig efter nordiske levemåder og normer. Det betød, at man valgte at opgive samisk kultur og sprog, og med tiden er det glemt af mange.

En samisk rensdyrhyrde i traditionel dragtEn samisk rensdyrhyrde i traditionel dragt. © Harvey Barrison / Flickr

Den samiske genopblomstring

Selvom samerne på mange måder er blevet integreret i de skandinaviske lande, er der i de seneste 40 år sket en genopblomstring af den samiske kultur.
Således fik samerne i 1973 deres eget politiske organ "Samedelegationen" i Finland, og sidenhen er der oprettet såkaldte sameting i de lande, samerne befinder sig i.

I 1986 fik samerne deres officielle flag. Flagets cirkel symboliserer både solen og månen, men det er også inspireret af den traditionelle samiske rensdyrskinds-tromme, runebommen, der blev brugt i religiøse ritualer til at fremkalde ånder. Det er prydet af samernes traditionelle farver, der også går igen i deres klædedragter.

Samisk kunst er også blevet genopdaget og fortolket på ny. Der er blevet sat fokus på samisk kunst og litteratur, ligesom den samiske folkemusik også er blevet genoptaget her i slutningen af 1900-tallet. Her er det især den særegne tradition for improviseret sang kaldet joik, som samisk folkemusik forbindes med.

I 1992 blev det vedtaget på samerådets konference, at samerne skulle have en nationaldag, og et år senere blev den afholdt for første gang d. 6. februar på den historiske dato for det første samiske landsmøde.

I 2017 fejrede man 100-års jubilæet for landsmødet - en stor begivenhed i både Norge og Sverige.

Joik-optræden med runebomme. © Saamiblog / Flickr

Fejring af nationaldagen

Nationaldagen bliver fejret af samer i alle dele af Sápmi og byder på flere traditioner.

Samerne iklæder sig bl.a. deres flotte dekorerede mørkeblå og røde nationaldragte, det samiske flag bliver hejst i de Nordsvenske og Nordnorske kommuner. Man synger ligeledes nationalsangen ”Sámi soga lávlla”, der kan oversættes til ”Samefolkets sang”.

Nationaldagen bliver også markeret med forskellige kulturelle begivenheder såsom kulturelle aktiviteter for børn og unge, joik-optrædener, officielle taler og to-sprogede gudstjenester.

Maden spiller også en helt central rolle. Her samles man om den traditionelle samiske mad, der naturligvis baserer sig hovedsageligt på samernes specialitet, renkød, men også fisk og andre former for kød indgår.

 

NabolandsKanalerne er din tv-guide til store film og serier fra Danmarks nabolande og din guide til alt det bedste kultur, vores nabolande har at byde på.

Nabolands-tv lige nu