'Kongens valg' - En dansk konge i Norge
10. april 1940, dagen efter tyskerne have begyndt invasionen af Norge, mødtes Norges Kong Haakon med det tyske sendebud Curt Bräuer, som lagde tyskernes krav frem for den norske monark:
Udskriv en ny tyskervenlig regering med Vidkun Quisling, stifteren af det norske fascistiske parti NS, som statsminister.
Kongen mødtes derefter med regeringen for at fremlægge tyskernes krav. Haakon nægtede at bøje sig for tyskerne og sagde, han hellere ville gå af som konge for Norge end at samarbejde.
Modstanden var der enighed om fra regeringens side, og det blev meddelt tyskerne, at man ikke kunne acceptere kravene.
En melding, der resulterede i, at Værnemagten bombede området i Trysil, hvor kongen og den norske regering befandt sig.
© KONGENS VALG / © CAMERA FILM
Tyskernes konstante jagt på kongefamilien og den norske regering fik dem til hele tiden at måtte flygte længere indlands, og efter at have modtaget beskeden om, at de allierede grundet krigens udvikling i Frankrig ikke længere kunne hjælpe nordmændene, besluttede den norske regering d. 7. juni, at den og kongefamilien skulle flygte i eksil i Storbritannien.
Kongens ”nej” til at samarbejde med tyskerne og vejen mod flugten til Storbritannien blev i 2016 til den fremragende film ’Kongens nei’ (på dansk ’Kongens valg’).
Og en lille sidehistorie er, at Kong Haakon faktisk var dansker. Efter Norge udgik af union med Sverige i 1905, afslog den svenske konge at indsætte en tronfølger i Norge, og valget faldt derfor på den danske Prins Christian, søn til Danmarks kong Frederik VIII, som ved indsættelsen som konge ændrede navn til det historiske norske kongenavn Haakon.
Derfor er den norske konge spillet af danske Jesper Christensen, der på trods af dansk afstamning og tale formår at så national stolthed i det norske folk i ’Kongens valg’.
HAAKON VII. © OSLO MUSEUM
'Atlantic Crossing' - Norsk prinsesse beder Roosevelt om hjælp
Inden Kong Haakon og den norske regering flygtede fra hjemlandet, var Norges prinsesse Märtha og Prins Olav flygtet til det neutrale Sverige, hvorfra hun senere rejse mod USA, hvor hun bosatte sig i Washington indtil krigens afslutning.
Vi har tidligere skrevet om serien ’Atlantic Crossing’, som fik premiere i 2021, og som viser Prinsesse Märthas flugt fra Norge i forbindelse med den tyske invasion.
For i USA stillede den amerikanske præsident Roosevelt ejendommen Pooks Hill til rådighed for prinsessen i eksil, og den norske kongefamilie købte den siden for at sikre Märtha et domicil indtil krigens afslutning.
SOFIA HELIN SOM PRINSESSE MÄRTHA VED SIDE AF KYLE MACLACHLAN SOM AMERIKANSK PRÆSIDENT. © NRK/ATLANTIC CROSSING
Her mødte den norske prinsesse en lang række kontakter i USA og var dermed med til at sikre gode relationer mellem USA og Norge både under og efter krigen.
Helt ekstraordinært blev hun tætte venner med Roosevelt, og hun udnyttede den position til at lægge pres på den amerikanske præsident, for at han skulle hjælpe det krigsramte Europa.
’Atlantic Crossing’ viser altså en anden side af den norske kongefamilies flugt fra Norge, og der er lagt ikke så lidt i kakkelovnen, når Kyle Maclachlan i rollen som Roosevelt spiller ved siden af Sofia Helin og Tobias Santelmann som prinsesse Märtha og Prins Olav.
'Kampen om det tunge vand' - Atomvåben fra Norge
Norges historie under krigen med en dansk konge og en prinsesse i audiens hos den amerikanske præsident trak altså mange tråde mellem flere lande og regeringer.
Men hvad mange måske ikke ved, er, at Norge og norsk modstand mod Værnemagten ydermere var årsagen til, at det aldrig lykkedes Nazityskland at producere atomvåben.
Det var ellers ufattelig tæt på, og Hitler var kun få rækkevidder fra at kunne have sønderbombet London og hvor, han nu ellers ville have fundet det passende, med altødelæggende våben.
Norge var en vigtig brik for den tyske diktator i dette øjemed. For ud over sikre kontrollen over Nordatlanten og sikre, at jernmalm kunne transporteres fra Sverige til Tyskland via norske havne, var det vigtigt at sikre adgang til ”tungt vand”.
Tungt vand indeholder en anden atomsammensætning end normalt vand, og for at gøre en lang historie kort, er denne egenskab brugbar i produktionen af kernekraft såvel som atomvåben.
© NRK/KAMPEN OM DET TUNGE VAND
Da Anden Verdenskrig brød ud, lå der i Norge et vandkraftværk, hvor man var i stand til at producere 12 tons tungt vand om året.
Dette værk var Hitler nødt til at have kontrollen over, så han kunne sikre forsyninger af tungt vand til Tyskland til produktion af atomvåben.
Det lykkedes ham som bekendt aldrig, og grunden til dette kan altså ses i serien ’Kampen om det tunge vand’.
© NRK/KAMPEN OM DET TUNGE VAND
Serien viser, hvordan forberedelserne på tungtvandsanlægget forløb, og hvordan norske soldater måtte overleve i månedsvis i bidende kulde i området omkring anlægget, mens de ventede på det perfekte tidspunkt at angribe og sabotere tungtvandsproduktionen.
Foruden Tobias Santelmann i rollen som soldat er også danske Maibritt Saerens og Søren Pilmark i centrale roller. Søren Pilmark i en rolle som Niels Bohr, der forsøger at tale den tyske fysiker Heisenberg fra at udvikle nukleare våben.
Krigen er slut, historien varer ved
9. april 2020 var 80-året for begyndelsen af besættelsen af Danmark og Norge, og maj samme år markerede ligeledes 75-året for befrielsen af begge lande i 1945.
Hvert år viser NabolandsKanalerne stærke film, serier og dokumentarer om det mørke kapitel i Europas historie.
NabolandsKanalerne er din tv-guide til store film og serier fra Danmarks nabolande og din guide til vores fælles historie.