Norge eller Danmark?

Tag quizzen om de to lande, og se vores video fra København, hvor andre skandinaver forsøger at ramme rigtigt.

Skrevet d. 12 maj 2022 af Morten Rohde

Kan du skelne flødeharvatien fra myseosten? Vi var en tur rundt på strøget for at quizze både nordmænd, svenskere og danskere om Norge og Danmark, og nu kan også du teste, om du ved, hvor Danmark slutter, og Norge begynder.

Kom de norske eller de danske vikinger mest omkring? Og hvad med håndbolden? Er det egentlig Norge eller Danmark, der er bedst?

Vi vil så gerne sammenligne os og konkurrere om at være bedst her i Norden, og i anledning af den norske nationaldag d. 17. maj har vi lavet en lille quiz om Norge og Danmark.

Se, om du kan få alle fire rigtige: Er det Norge eller Danmark?

Du kan også sammenligne dig med den gængse dansker, nordmænd og svensker. Vi var nemlig en tur på strøget i København og finde ud af, hvor meget vi egentlig ved om hinanden. Se videoen nedenfor.

Tag quizzen: Norge eller Danmark?

Tyg lidt på hvert spørgsmål, og tryk på pilen, når du vil se svaret:

Var det norske eller danske vikinger, der opdagede Amerika?

Norske vikinger fandt til Amerika:
Leif Erikson, også kendt som Leif den Lykkelige, anses for at have været den første europæer til at betræde Amerika omkring det 10. århundrede.
Den formodede islandskfødte Leif Erikson var søn af norske Erik den Røde, og han voksede op blandt nordboerne under sin fars ledelse. Vi lader derfor Norge trække stikket her, selv om Leif den Lykkelige måske ret beset var islænding.

Hvem har samlet set vundet flest guldmedaljer i VM og OL?

Danmark har vundet flest guldmedaljer:
Tæller man det samlede antal guldmedaljer i VM- og OL-sammenhænge har Danmark erhvervet sig syv (tre i VM og fire i OL), mens Norge har vundet seks (fire i VM og to i OL).

Er Rema 1000 norsk eller dansk?

Rema 1000 er norsk:
Selv om der findes over 350 Rema 1000-butikker her i landet, og den blå-hvide kæde derfor kan virke pæredansk, er kæden grundlagt i Norge. Siden den første Rema 1000 åbnede i Trondheim i 1979, er mere end 650 butikker åbnet rundt omkring i Norge, og siden 1994 er også mange flere kommet til her i Danmark.

Hvem fejrer nationaldag hvert år d. 17. maj?

Norge fejrer nationaldag 17. maj:
Det er naturligvis nordmændene der fejrer sin uafhængighed hvert år d. 17. maj.

Den norske grundlov blev dateret 17. maj 1814, hvor rigsfællesskabet med Danmark blev lagt i graven. Norge var dog i union med Sverige indtil 1905, hvorefter unionsopløsningen gjorde Norge til et definitivt selvstændigt land og kongerige.

Se vores videohilsen til Norge ifm. den norske nationaldag

 

NabolandsKanalerne er din guide til tv, film og kultur fra Danmarks nabolande.

Få mere ud af din tv-pakke med de norske, svenske og tyske kanaler, der hver uge sender store film, serier og dokumentarer med danske undertekster.

Se denne uges tv-højdepunkter på forsiden.

Norsk tv lige nu