Med den nye forfatningsændring blev monarkiets magt derfor indskrænket, og der blev indsat en ny konge, en fransk fyrste ved navn Jean-Baptiste Bernadotte – stamfaderen til den slægt, der stadig sidder på tronen den dag i dag.
Vigtigheden af denne forfatningsændring understreges af, at den var aktuel og grundlaget for styringsformen i Sverige helt indtil 1974, hvor regeringsformen igen blev revideret, så kongens politiske indflydelse blev udskrevet af grundloven.
Helligdagens historie
Som flag- og helligdag er den svenske nationaldag dog et meget nyere fænomen.
Dagen blev foreslået og forsøgt etableret i begyndelsen af 1890’erne med inspiration fra Norges nationaldag og Danmarks grundlovsdag, hhv. 17. maj og 5. juni.
Derefter begyndte man at lede efter den historiske dato, som skulle danne grundlag for en svensk nationaldag. Her kom flere forslag, bl.a. at man skulle lægge det på midsommerdag, som bliver fejret i stor stil i Sverige.
I sidste ende blev det dog Artur Hazelius, grundlæggeren af Nordiska museet og Skansen, der tog initiativet og påbegyndte fejringen d. 6. juni på det, der allerede fandtes og blev kaldt Gustafsdagen, en mindedag til ære for netop Gustav l.
Frilandsmuseum Skansen er verdens ældste af sin slags. Museet markerer hvert år den svenske nationaldag. © Björn Tesch/Imagebank Sweden
Efter Hazelius initiativ, var det dog først i 1916, det officielt blev erklæret det svenske flags dag, og først i 1983 at det blev omdøbt til Sveriges nationaldag.
Vi skal helt frem til 2005, før det blev erklæret en helligdag – en helligdag, som i øvrigt erstattede Anden pinsedag, hvilket var en lidt kontroversiel beslutning, da nationaldagen modsat Anden pinsedag (som altid er en mandag) kan falde i weekenden.
Fejringen i dag
Der er langt fra alle svenskere, der aktivt fejrer helligdagen den dag i dag, hvilket måske skyldes, at man ligesom i Danmark, og modsat Norge, har været en selvstændig nation så længe, at den nationale selvforståelse er mere indgroet.
Så i stedet for den massive folkefest, som man ser i Norge, bruger mange i stedet fridagen til afslapning.
Det betyder dog ikke, at det svenske flag ikke vajer stolt landet over.
Undersøgelser viser nemlig, at flere og flere fejrer nationaldagen: Fra 2011 til 2017 er antallet af svenskere, der fejrer dagen, steget fra ca. 1/4 til ca. 1/3.
Nye svenske statsborgere bliver lykønsket på Stockholms Rådhus. © Simon Paulin/Imagebank Sweden
Nationaldagen er også blevet et symbol på og en fejring af svenske værdier, mangfoldighed og demokrati.
Det understreges yderligere af, at man i Sverige, ligesom på grundlovsdag i Danmark, benytter dagen til at ønske nye statsborgere velkommen.
Derudover har dagen også visse traditioner. I hele Sverige spises der eksempelvis jordbærlagkage i stor stil, og helt særligt er fejringen på Skansen som, helt i Hazelius’ ånd, stadig den dag fejres med besøg fra både kongelige og landets regering.
Tilbage er der derfor bare at ønske alle svenskere en rigtig god nationaldag!
NabolandsKanalerne er din tv-guide til store film og serier fra Danmarks nabolande og din guide til alt det bedste kultur, vores nabolande har at byde på.