Hvordan tv har skabt en fælles hukommelse

9. november er årsdagen for Berlinmurens fald. En begivenhed, som mange af os kan huske og har et helt specielt forhold til. Din tv-guide er fyldt med programmer og film om Murens fald, og netop de televiseringer af begivenheden har været med til at vedligeholde vores fælles hukommelse om, hvad der skete de dage i 1989.

Det er 1989, og bilerne strømmer gennem den åbne grænsepost, mens folk smiler, vinker og krammer hinanden. Familier og venner løber i hinandens favn, mens grænsevagter ser lidt opgivende til.

Bommene er hævet på de små grænseposter, og folk iført tidens couture fra Vesten kan ses side om side med personer i klæder, der er produceret i DDR.
Kan du se det for dig?

Det kan de fleste af os nok, og det på trods af, at så godt som ingen af os var til stede, da Muren faldt, at ganske få af os har set Muren, mens den var størst, og mange mennesker i dag ikke er gamle nok til overhovedet at kunne huske tiden omkring 1989. En hel del var slet ikke født – denne forfatter inklusiv.

Men alligevel vil mange af os øjensynligt kunne fortælle om grænsevagternes grønne dragter, om graffitien på siden af Muren og om Trabanterne, der tøffer over grænsen, mens skyer fra deres forurenende motorer stiger op bag dem.

© ARD / DIE BERNAUER STRASSE- BRENNPUNKT BERLINER MAUE

Billederne, der kommer til syne på nethinden, når vi hører ”Murens fald”, er neurale repræsentationer af vores viden om verden. En viden, vi har opnået i bøger, anekdoter og historietimer – men i høj grad også fra tv.

Spillefilm, dokumentarer og rekonstruktioner har skabt en fælles erindring om Murens fald, og fjernsynsmediet kan som intet andet skabe en forståelse af virkelighedens historie.

Dokumentarer sætter os direkte i historiens skød

Dokumentaren er den genre, der bringer os tættest på de faktiske begivenheder. Det er mestendels optagelserne fra f.eks. selve begivenhederne i Berlin op til d. 9. november, der virkelig kan sætte os i historiens sted.

Begivenhederne slås i sten, når de fanges på kamera, og vi kan næsten selv dufte forureningen fra Trabanterne og mærke varmen fra de mange mennesker, når vi hører demonstranterne råbe i DDR, eller når vi ser vagterne på Muren og bilerne, der krydser grænsen.

©ARD / MAUERFALL – EIN JAHR, DAS GESCHICHTE SCHRIEB

Optagelserne fra selve begivenhederne mejsler alvoren fast ved at sætte ansigter på de mennesker, som var en del af begivenhederne.

Arkitektur, beklædningsgenstande og graffiti i gadebilledet bliver små fortællinger om livet, som det var engang, og vi kan føle med de mennesker, vi ser bragt til live på skærmen.

Historiske optagelser flytter fortiden ind i nutiden og gør os i stand til at lære fra de begivenheder, som vi aldrig selv var en del af.

© ARD / GRÆNSELØS - ÅRET 1989

Fiktionen, der bringer mennesker til live

Dokumentarer har i sig selv en lighed med storytelling, og man kan ikke komme uden om fortællervinklen og kameravinklens indvirkning på sandheden.

En dokumentar eller en historisk optagelse er derfor fremragende øjebliksbilleder, men ikke desto mindre kun en portion af de ting, der faktisk fandt sted.

Anderledes er det med spillefilm og fiktion. Her kan vi ikke stole på optagelsernes autenticitet, men noget vi kan stole på, er fiktions evne til at formidle den måde, vi forstår reelle begivenheder på.

De filmatiserede begivenheder kan bringe os meget tættere på menneskerne, skæbnerne og relationerne, der faktisk fandtes igennem tiden.

For en ting er at se begivenhederne finde sted, noget andet er, hvordan vi forstår dem?

Dramaet og fiktionen er vores muligheder for lade rationaler og bevæggrunde komme til syne hos fiktive karakterer.

Vi kan fundere over spørgsmålene, som ikke altid kan besvares af historisk kildemateriale, ved at lade dem blive stillet af fiktive personer placeret i begivenheder, der minder om de faktiske begivenheder: hvad tænker soldaten, der er på vej i krig, hvad tænker de elskende, der er delt af Berlinmuren, og hvad tænker barnet om de voksnes gerninger?

© ARD / VORES SIDSTE SOMMER

Fiktionen er vi menneskers dagbog over vores tanker om historiske begivenheder, og den viser en del om, hvordan vi anskuer vores venner, fjender og vores samfund.

Den bearbejdende humor

De mange forfærdelige begivenheder, der er sket igennem tiden, er ikke altid til at forstå. Dokumentarer og spillefilm kan vise os handlinger og årsager, men de kan ikke altid opfylde vores søgen efter mening.

De humoristiske fremstillinger af historien kan nogle gange være vores vej til at komme videre. Og så kan de være en måde at slå fast, hvad vi har lært af historien og af andres handlinger.

Vi kan nemlig ikke grine af, at en karakter handler fuldstændig uetisk og asocialt, hvis ikke vi er enige om, hvad uetisk og asocial adfærd indebærer. Vi kan ikke grine af, at nogle karakterer i en film gentager historiens fejltrin, hvis ikke vi var enige om, at de handlinger netop var forkerte.

© ARD / BORNHOLMER STRASSE

Humor vil altid være meget individuel og forskellig i forskellige sociale sammenhænge.

Man kan lave nogle jokes blandt venner, fordi man som venner er enige om, hvad det afvigende i joken er. Man kan ikke altid lave de samme jokes blandt andre mennesker, da man ikke kan være sikker på at have den samme forståelse for, hvad afvigende adfærd kan være.

Men den almene humor, som sendes på tv eller i film, viser derfor også netop de adfærdsmønstre, som vi alle er enige om, er afvigende eller forkerte, og det viser os derfor, hvordan vi har valgt at fortolke bestemte begivenheder.

Når vi kan grine af, at Alexander i 'Goodbye Lenin' går alt for langt med at holde sin mor i forestillingen om, at DDR stadig findes, er det netop, fordi vi er enige om, at det er unormalt at gøre sig så mange bestræbelser for at holde et andet menneske i uvidenhed. Men det også, fordi vi har svært ved at sætte os ind i, hvordan en løgn om, at DDR stadig findes, kan være til glæde for nogen.

© ARD / GOODBYE LENIN

Tv der bryder den fjerde væg

Der er derfor med stor glæde, at vi på NabolandsKanalerne hvert år kan præsentere en række af film og tv-udsendelser, der sendes i forbindelse med årsdagen for Murens fald.

Vi skal blive ved med at lære fra historien, og vi skal blive ved med at fortolke vores viden.

Dokumentar og fiktion er med til at bryde muren mellem tv-seer og historie.

NabolandsKanalerne er din tv-guide til store film og serier fra Danmarks nabolande og din guide til alt det bedste kultur, vores nabolande har at byde på.