Sæson 2 kommer til at fortsætte i samme spor, og vi kommer blandt andet til at følge Adam, Jeppe, Henrik og William indgå i en skummel insiderhandel og have fortsat fart over feltet i deres pulserende liv med hurtige biler, fester og stoffer.
Men i løbet af sæsonen kommer vi derudover endnu tættere på kvinderne, der får lov at fortælle deres side af historien.
For da seriens første sæson havde rullet over skærmen, blev seriens skabere kontaktet af flere kvindelige bekendtskaber til mænd i finanssektoren, som også ønskede at fortælle, hvad de havde haft af voldsomme oplevelser med pengemænd i branchen, og på den måde kom der masser af spændende materiale til at skabe en ny sæson.
Hermine får hævn over Adam i sæson 2. © NRK/EXIT
Ikke helt socialrealisme
Selv om serien altså er baseret på sande beretninger, skal man dog tage scenerne med et gran salt.
En del kritik løb i kølvandet på første sæson, hvor mange pointerede, at man ikke så et finansielt miljø, men snarere et kriminelt miljø portrætteret.
Serien er i sagens natur også drama, og det er blevet gjort klart fra flere sider, at skuespillerne ikke engang har mødt de rigmænd, som de spiller i serien.
Dramaet er klart prioriteret over autenticiteten.
Karakterer og ej heller kronologien i serien kan vi derfor se som virkelighedsnære, men mange af selve historierne skulle ikke desto mindre være sket i virkeligheden.
Simon Berger som den sociopatiske Adam. © NRK/EXIT
Socialrealismen er derfor heller ikke det største salgsargument. Tværtimod er det bare en ekstremt god dramaserie med masser af kant.
Et plot uden grænser
Der er nemlig både utallige humoristiske scener og masser af ækle øjeblikke, som gør, at man får lyst til at få det hele med.
At man beder en håndfuld skuespillere spille personer, der aldrig ville skulle vende en mønt, gør, at man næsten har fjernet begrænsningerne i plotudviklingen.
Men ved, at der næsten ikke er et problem, der ikke kan købes væk, eller en drøm, der ikke kan købes til.
Jeppe har ikke sparet på noget til sin fest. © NRK/EXIT
I sæson 2 er hovedpersonernes handlinger da også nøjagtigt lige så impulsstyrede som i første sæson.
Med de actionskabende kameravinkler og det eminente skuespil fra nogle af Norges største skuespillere – og en enkelt svensker, der gør det lige så godt – er det en serie med bid i.
Lange nætter og flormelis
Og helt til tænderne er serien da også udrustet, for i optagefasen er portrætteringen af rigmændene Adam, Jeppe, Henrik og William gennemtænkt ned til mindste detalje.
Simon Berger, der spiller den sociopatiske Adam, fortæller på sin private Youtube-kanal, hvordan han, dagen inden optagelserne begyndte, fik klippet sit hår og bleget sine tænder med formaning om ikke at drikke kaffe de næste dage.
Vil man spille selvglad sociopat, må de hvide tænder nødvendigvis indtænkes.
Også selve skuespillet har for de ellers i privaten ret så regelrette skuespillere krævet et par uortodokse metoder.
Simon Berger som Adam i sin spritnye bil.© NRK/EXIT
Berger fortæller nemlig endvidere, hvordan han under indspilningen af en scene tyede til et trick med at duppe en smule flormelis på øjnene for at irritere dem og dermed opnå det klassiske look som en mand, der har festet hele natten og vågner med øjne, der er både blanke og tomme.
De hvide tænder og de blanke øjne er gode symboler på, hvad seriens tema er.
For når man har alt, man har drømt om samt de hvideste tænder i verden, bliver livet gråt og kedeligt. Hovedpersonerne leder hele tiden efter et exit fra hverdagen, og når man ikke kan finde det på normal vis, så tyer man til eskapader af den ene eller anden slags.
Glæd dig til sæson 2
Glæd dig derfor til sæsonstarten d. 6. marts 2021.
Her starter gensynet med blandt andet Tobias Santelmann, som for nylig har været en fast del af mange danske tv-seeres fjernsynsflade for sin rolle som prins Olav i storserien ’Atlantic Crossing’.
Ligeledes er besætningen stadig den samme resten af vejen rundt, og Jon Øigarden (’Mammon’, ’Norsemen’, ’22 juli’) og Pål Sverre Hagen (’Kon-Tiki’, ’Amundsen’) er derfor stadig i hovedrollerne med sammen med føromtalte Simon Berger samt blandt andet Agnes Kittelsen og Ine Marie Wilmann.
© NRK/EXIT
’Exit’ sæson 2 sendt 2021. NabolandsKanalerne er din tv-guide til store film og serier fra Danmarks nabolande.