Kan du prøve at uddybe det lidt?
”Mere tekst. Færre billeder. Hvis du tager et blad som Süddeutsche Zeitung, så er det jo en avis. Den har et ekstremt højt niveau. Den har også et højt lixtal.
Det er, fordi det også bygger på en anden journalistisk tradition, og det er et ualmindeligt højt niveau, som både de kommentatorer, der skriver deri, har vidensmæssigt, men som også journalisterne har. Det er klart, at det også kun er de allerdygtigste, der kommer til at være sådan nogle steder. Og så er den journalistiske uddannelse i Tyskland universitetsbaseret.”
Fra programmet 'Staatsfeinde in uniform' (Statsfjender i uniform). © ZDF
Er det noget du også kan mærke, når du ser tysk tv, f.eks. ZDF og ARD?
”Jeg mener i hvert fald, de har en større respekt for ordet. At det kan hvile i sig selv, uden at du skal gøre en debat om til et show. Hvis du er en del af Clement Kjersgaards ’Debatten’, så er du som debattør statist i hans eget medieshow, og man rykker rundt på dukkerne. Det er et stort teater.
Men hvis du ser de tyske debatter, så foregår de i nogle lænestole helt stille og roligt. Helt afdæmpet. Og det kendetegner stort set alle de debatformer, de har. De giver tiden, og det er debattørerne, der agerer hovedrollen, fordi de er hentet ind ud fra en forudsætning om, at de har en viden om nogle ting.
Hvis du ser deres tv-aviser, så er der ikke nogen, der drømmer om, at ’Heute Journal’ skal være et Poul Erik Skammelsen-walk and talk-show, hvor det hele skal illustreres med store billeder og masser af skærme og sådan noget. Det er en helt, helt anden fortælleform.”
Verden ifølge preusserne?
Hvad er det, som du føler, du får på vores nabolandes kanaler, som du ikke ville få på de tilsvarende danske kanaler?
”En ting er fortælleformen, men en anden ting er udseendet. Vi mangler en fælleseuropæisk offentlighed, og hvis man vil forstå Europa, så må man også ligesom forstå noget af, hvad der foregår i andre lande.
Det er den begunstigelse, man får, når man sidder i Europa-Parlamentet. Så er man simpelthen tvunget til at finde ud af, hvad der foregår i Polen, når der er valg i Polen, og hvad der foregår i Tyskland, når der er delstatsvalg - hvad det er for nogle dagsordener. Det er muligt, at jeg er lidt arveligt belastet. Jeg er også jeg er også blevet inficeret af det arbejde, jeg har haft i EU.
Jeg kan huske under Golfkrigen. Der var mange, der altid var stolte over, at de så CNN. Man var meget interesseret i det amerikanske CNN, og vi plastrer i dag vores egne medier til med 'Verden ifølge Trump', men det, der forgår lige uden for vores havelåge, bliver i sammenligning relativt stille forbigået.
© Diana Kuehn/Morten Rohde
Og Tyskland f.eks. er vores vigtigste - mener jeg - politiske allierede og vores vigtigste kulturallierede. Megen af den kultur, vi har i Danmark, stammer fra Tyskland og fra det gamle Preussen. Og så er det vores vigtigste eksportland. Men der er jo ikke noget, der hedder 'Verden ifølge Merkel' eller 'Verden ifølge Tyskland'.”
Nye vinkler på nabolandenes kanaler
Der er ikke den samme interesse?
”Nej, for vores journalistik er blevet meget underholdningsfikseret. Altså folk skal have underholdning. I mine øjne taler man lidt ned til folk, og så får man bare et andet perspektiv.
Hvis man gider ulejlige sig med at se noget svensk fjernsyn, noget norsk fjernsyn, noget tysk fjernsyn og sådan set også noget BBC, så i forhold til den måde at se tv på og fortælle historier på, så er der bare noget, som både tyskere og svenskere kan, som jeg synes, i virkeligheden er noget, som vi i langt højere grad skulle tage til os og blive klogere af.”
Jens Rohde savner en anden form for nyhedsformidling. ©Pixabay
Er der nogen bestemte programmer, du kan komme i tanke om, at du har set for nylig, eller er der nogen yndlingsprogrammer, du har på vores nabolandes kanaler?
”Jeg ser faktisk flere programmer. Jeg ser typisk 'Heute Journal'. Jeg ser altid et program med rekonstruktioner, der hedder '[Aktenzeichen, red.] XY Ungelöst', men det er, bare fordi det er noget spændende kriminalhistorie.
Men ellers så ser jeg tit alle de der ’Anne Will’, ’Markus Lanz’ og ’Hart aber Fair’, og så kan jeg bare godt lide at se svensk drama.”
Er der nogen specifikke?
”Alle de koproduktioner, vi har med både norsk og svensk fjernsyn, synes jeg er dejlige. Det er heldigvis sådan, at DR over årene har lavet et tættere og tættere samarbejde.
Men jeg synes, det meget sjovt, at man kan se en udsendelse på dansk, og når man så ser den samme udsendelse ovre på svensk eller norsk fjernsyn - hvad end det er drama eller et dokumentarprogram om Scandinavian Star - så får jeg noget andet ud af det.
Det er måske bare en følelse. Jeg synes mange gange, at de fortæller med en anden ro, som gør at der er andre lag, der trænger ind.”
© NRK/Atlantic Crossing – En ko-produktion mellem de nordiske lande
Se tv som en folkevalgt
Foruden de politiske poster og en bestyrelsespost i Danmarks Nationalbank har Jens Rohde i sine unge år arbejdet med både tv- og koncertanmeldelser hos flere medier, og det er tydeligt, at det er en mand med forståelse for kultur og medier.
De mange programmer, som nævnes i denne artikel, kan du løbende læse og se mere om her på siden.
Hvad end du selv er til de prisvindende nordiske dramaer og dokumentarer eller de tyske højkvalitetsdebatter, har vi noget for dig.
OBS. Artikel er fra april 2020 og er revideret i maj 2021.
NabolandsKanalerne er din tv-guide til store film og serier fra Danmarks nabolande og din guide til alt det bedste kultur, vores nabolande har at byde på.
© STEEN BROGAARD/FT.DK