Da museumschefen blev museumstyv

SVT-serien ’Guldfeber’ viser grådigheden på et svensk museum.

Skrevet d. 20 april 2020 af Morten Rohde

SVT’s true-crime-dokumentar ’Guldfeber’ fortæller historien om en museumsansat, der stjal museumsgenstande og tjente stort på dem. Hændelser, der leder op til den skyldiges anholdelse, involverer et frimærketyveri og et auktionshus, der sætter en fælde op for at fange en formodet gerningsmand.

I 2013 sidder en mand i forhør med politiet.

Manden har året forinden forladt sin post som chef for et stockholmsk museum, der blandt andet forvalter Sveriges beholdning af historiske mønter. En samling til en værdi af utallige milliarder.

© PIXABAY/TUMISU

Politiet mistænker ham for tyveri af flere værdifulde mønter fra samlingen og spørger ind til hans interesse i disse:

 

-"Du er altså museumschef. Du er dokumenteret ekspert, hvad gælder mønter."

-"Nej, det stemmer ikke, at jeg er så kyndig i mønter."

-"Nej?"

-"For jeg har aldrig været så interesseret i mønter."

-"Okay."

-"Jeg har aldrig samlet."

-"Mm."

-"Altså det jeg kan sige, det er, at jeg i løbet af de sidste par år er blevet ramt af dårlig hukommelse."

-"Men hvis du har så dårlig hukommelse, er der så mulighed for at du kunne have taget de her mønter og solgt dem?"

-"Men hvis det er tilfældet, så kan jeg jo have gjort hvad som helst."

 

Begivenhederne, der har sikret den tidligere museumschef en stol i politiets forhørslokale, begynder med en sag om forsvundne frimærker kort forinden.

Taget med hånden i frimærkebogen

Et svensk auktionsfirma har opdaget, at en mand har stjålet frimærker fra flere samlinger, som han har fået lov at inspicere.

Overvågningsbillederne har dog ikke været klare nok til at se, præcist hvad manden har stjålet, og firmaet lægger derfor i samarbejde med svensk politi en fælde under en ny fremvisning nogle måneder senere.

Flere overvågningskameraer bliver sat op, og politi overvåger manden både i auktionshallen og på overvågningsbillederne.

© PIXABAY/MOHAMED HASSAN

Politi og auktionshusindehaverne kan denne gang se, at manden lægger frimærker for op mod 27.000 svensker kroner i lommen.

Manden bliver pågrebet, og han bliver dømt til at betale en række bøder samt at betale auktionshuset for deres udgifter i forbindelse med at skulle tilbageskaffe frimærkerne. Under forhøret holder han dog fast i, at han ikke har stjålet noget andre steder.

Men manden, der forklarer, at han er blevet ramt af en form for spontan kleptomani, er altså ikke hvem som helst. Frimærketyven er tidligere chef for Det Kongelige Svenske Møntkabinet.

Findes spontankleptomani?

Dette rejser spørgsmålet, om der mangler genstande i møntkabinettets samling, nu hvor manden, der indtil 2012 var øverste ansvarlige for samlingens sikkerhed, er dømt for tyveri af andre samlergenstande, og man begynder derfor at efterforske lidt videre i sagen.

I forbindelse med at Det Kongelige Svenske Møntkabinet blev flyttet til Stockholms Gamla Stan i 1997, havde man foretaget en omfattende inventarliste af mønter, sedler, aktiebreve, og hvad der ellers fandtes i museets samling.

Derfor havde man i 2013, da politiet begynder en undersøgelse af museets inventar, en ganske god ide om, hvad samlingen burde indeholde.

© UNSPLASH/STEVE JOHNSON

Og her viser det sig, at flere af de mønter, som man havde ført til bogs i 90’erne, ikke længere er at finde. I løbet af kort tid finder man ud af, at godt 1.200 mønter er forsvundet fra samlingen.

Svær bevisførelse

Men hvordan kan man bevise, hvem der står bag tyverierne?

Det eneste, man ved med sikkerhed, er, at den uretmæssige fjernelse af genstandene er sket efter 1997, hvor man altså sidst havde gjort inventaret op.

Værre er, at forældelsesfristen for ulovlige forhold som denne type kriminalitet i Sverige er 10 år, og det derfor kan være svært at dømme nogen som helst, hvis det ikke kan bevises, at tyverierne er sket efter i hvert fald 2003.

Den tidligere museumsdirektør er fortsat hovedmistænkt, og det leder altså til flere forhør, hvor uddraget ovenfor viser en brøkdel af de spørgsmål, som politiet stiller for at komme til bunds i sagen.

Serien ’Guldfeber’

Hvordan sagen forløb, og hvad den endelige dom blev, kan du se mere om i SVT’s dokumentar ’Guldfeber’.

For selv om sagen i 2017 endte med en dom til den da pensionerede museumschef, er der stadig så sent som i år tvivl om tyveriernes omfang.

Det blev nemlig hurtig klart, at der var mere end en indblandet i tyverierne, og i januar 2020 faldt nummer to dom i sagen.

© SVT/ GULDFEBER

Serien sendes i tre afsnit, og vi begynder i første afsnit med forhøret af den tidligere museumschef, og vi bliver taget med ind i en verden af samlere og valuarer, der er klar til at betale store summer for sjældne mønter.

 

’Guldfeber’ sendt 2020. NabolandsKanalerne er din tv-guide til store film og serier fra Danmarks nabolande og din guide til vores fælles historie.

Svensk tv lige nu