'Bonusfamilien' er SVT's dramaserie, der på genkendelig maner iscenesætter farcerne og de evindelige irritationsmomenter i det moderne familieliv. Serien er tilbage med en ny sæson, hvor sammenhængskraften i Lisa og Patriks sammenbragte familie bliver sat på prøve.
’Bonusfamilien’ er en komedieserie om de små kampe og intriger, som mange moderne familier kan nikke genkendende til.
Vi følger Lisa og Patrik, der har fundet sammen efter at være kommet ud af tidligere forhold. Patrik har en søn fra sit tidligere forhold med sin eks Katja, og Lisa har ligeledes både en søn og en datter med fra et forhold med sin eksmand Martin.
Katja og Martin rumsterer naturligvis stadig meget i Patrik og Lisas liv, og vi følger sideløbende, hvordan alle fires liv udvikler sig på både godt og ondt.
Selv om du ikke har været med fra starten, kan du udmærket hoppe med på den nye sæson og besøge den moderne storfamilie med alt, hvad der hører med af bonusjuleaftener og bonussvigerforældre – yikes!
© SVT/Bonusfamilien
Serien der gik internationalt
SVT skabte serien i 2017, og populariteten var enorm i Sverige. Blandt andet blev figuren Patrik spillet af Erik ’Jerka’ Johansson så populær, at manden bag er blevet kendt som hele Sveriges bonusfar. En rolle, han fik lov at udleve til fulde i 2019-serien ’En perfekt forældrer’, der behandlede det virkelige livs spørgsmål om den svære forældrerolle.
’Bonusfamilien’ vandt den svenske tv-pris Kristallen i 2017 for bedste fjernsynsdrama og blev nomineret til samme i 2019.