Der findes ikke rigtig nogen som ABBA. I musikkens verden er der få navne så synonyme med tidløs popglæde og universel appel som ABBA. Den svenske kvartet bestående af Agnetha Fältskog, Björn Ulvaeus, Benny Andersson, og Anni-Frid Lyngstad brød igennem den internationale musikscene i 1974 med deres sejr i Eurovision Song Contest med 'Waterloo'. Dette var blot begyndelsen på en karriere, der ville cementere dem som et af de største popfænomener nogensinde. I dag er det 50 år siden. Og vi taler og ikke mindst lytter stadig til ABBAs ikoniske sange.
"Jeg tror helt personligt, at længe efter jeg er væk, vil man lytte til ABBA-musik. Jeg tror også, at man om 50 år vil høre ABBA-sange på samme måde, som man lytter til The Beatles, Fleetwood Mac og andre af de store, store bestsellernavne. Derimod tror jeg ikke, at nyere musik, som vi hører nu og her, får den samme langtidsholdbarhed som ABBA, The Beatles og så videre. Det er godt skrevet og velproducerede sange, og det er jo det, der i sidste ende består – hvor gode sangene er", fortæller ABBA-ekspert Thomas Hemdorff, der har været fan, siden han var 5 år gammel.
Hemdorff, der i det daglige er booker og har arbejdet på pladeselskaber i Danmark de sidste 17-18 år, tilskriver ABBAs succes en unik blanding af medrivende melodier, mindeværdige tekster, glitrende produktioner blandet med en melankolsk tristesse – alt sammen pakket ind i glamour og spektakel. Deres musik spænder fra hjertevarme ballader til melankoli og danseklare diskohits. Sange, der har vist sig at have en sjælden evne til at krydse kulturelle og generationelle barrierer.
For eftertiden har vist os, at ABBA er kommet for at blive, at det er popkunst, der ikke skylles væk med tidevandet. Og det er ikke blot, at de stadig er relevante og evigt aktuelle – men også at de har formet, præget og efterladt sig en enorm musikalsk arv.
Bjørn, Frida, Benny og Agnetha er den dag i dag stadig gode venner med stor kærlighed til hinanden. ©SVT
Vejen til stjernerne
"Bjørn og Benny havde hvert deres band til at starte med", indleder Thomas, da han skal fortælle om, hvordan ABBA fandt hinanden. Bjørn var en del af Hootenanny Singers, og Benny var med i Hepstars, der var ret store i Norge og Danmark. Benny var keyboardspiller, og Bjørn var guitarist og sanger.
"Og så mødtes de her bands på diverse turnéer på landevejen, og senere blev de enige om at skrive et par sange sammen".
Først blev Hootenanny Nanny Singers opløst og siden Hepstars. Men Bjørn og Benny fortsatte med at skrive musik sammen – lidt til andre og lidt til sig selv. Samtidig havde de mødt de to dygtige sangerinder i form af Frida og Agnetha, der også allerede gjorde sig i musikbranchen.
Det var derfor ikke fire novicer, der i de tidlige 70'ere besluttede sig for at indspille musik sammen. Det faktum, at de alle havde erfaring med sig i bagagen og derfor allerede havde begået deres nybegynderfejl, betød, ifølge Hemdorff, at de kunne brage direkte ind på den store scene.
"De fik jo næsten øjeblikkelig succes, da de valgte at kaste deres fire personligheder sammen i ABBA. Der gik ikke lang tid, før de var dannet i 1971, til at de i 1972 storhitter med 'Ring Ring'. Jeg mener, den blev nummer tre i det svenske Melodifestivalen i 1973. Og så vinder de jo Eurovision Song Contest året efter med 'Waterloo' i 1974!”.
ABBA på scenen der var kendt for deres magiske livekoncerter. ©SVT
I dag er ABBA nærmest synonym med Eurovision. For selvom de storhitter med deres debutalbum 'Ring Ring', er det deres deltagelse i Eurovision, der bliver den helt store katalysator for deres vej til global anerkendelse og popularitet. Her vandt de ikke blot konkurrencen, men også hjertet hos det verdensomspændende publikum. Ifølge Hemdorff var deltagelsen i Eurovision dog nøje planlagt og skyldtes ikke en kærlighed til selve musikkonkurrencen. ABBA vidste, at hvis de ville ud i verden og række længere end Skandinavien, var Eurovision scenen at gøre det på.
"Dengang var Sverige meget lukket, ligesom Danmark jo også var. Der var ikke de samme muligheder for at lægge en sang ud på internettet og dermed få et hit i USA, Canada eller Australien – verden var mindre dengang. Man kunne ikke bare blive eksponeret på verdensplan som i dag. Den eneste mulighed for at komme ud i Europa og blive set af millioner af tv-seere var Eurovision Song Contest. Og det vidste deres bagmand, Stikkan Anderson. Så han meldte dem til i 1973 og 1974, hvor de så vandt. De vidste simpelthen, at hvis de skulle sælge plader i udlandet, så var det Eurovision, de skulle optræde til", forklarer Hemdorff.
Og resten er vel egentlig historie. Selvom der gik et års tid, før ABBA bragede ind på den europæiske hitscene med andet end 'Waterloo' i form af bl.a. 'Fernando', blev perioden fra midten til slutningen af 70'erne en ren hitparade, hvor hver single og hvert et album strøg til tops i Danmark, England og resten af Europa. Dermed cementerede ABBA, at de var mere end et one-hit wonder-band og ikke mindst mere end endnu et Eurovision-band.
ABBA – mere end bare popmusik
"Selvom det er uptempo, så er der også en lille smule tristesse i ABBAs musik", forklarer Hemdorff. Det afdækker et af de mest karakteristiske træk ved ABBAs sange. Fusionen af opstemte melodier med undertoner af melankoli og længsel er kendetegnende for deres sangskrivning.
"Jeg tror ikke, der er nogen bands, der har kunnet skrive en smuk kærlighedssang og alligevel få den til at lyde utrolig trist. ABBA formår på en eller anden måde at fange den melankoli, der er hos nordboerne. Og den dobbelttydighed, tror jeg tiltaler mange", tilføjer han og påpeger, hvordan ABBA formåede at fange en universel følelsesmæssig dybde, der gør deres musik relaterbar på tværs af kulturer.
"Selv de gladeste sange var i virkeligheden vemodige", har Benny Andersson engang udtalt. ABBA har rod i og udspringer af et genremix. Men der er ingen tvivl om, at bandet er rundet af svensk folkemusik. Man ser nærmest for sig, at Benny sidder i en svensk skærgård med sin trækharmonika, måske med lidt vodka i blodet, mens han funderer over sangteksterne. Et billede, der på en og samme tid virker lystfyldt og dunkelt. For som Benny også tidligere har udtalt, var mørket og melankolien der altid.
Se bare på nummeret 'Slipping Through My Fingers'. Et klassisk ABBA-nummer med Frida og Agnethas frydefulde stemmer kombineret med lyse klavertoner og et c-stykke med en guitarsolo og diskosynthesizer. Sangen handler om en mors sorg over, at hendes datter vokser så hurtigt – og ikke mindst hendes fortrydelse over ikke at have brugt mere tid sammen med hende.
Schoolbag in hand, she leaves home in the early morning
Waving goodbye with an absent-minded smile
I watch her go with a surge of that well-known sadness
And I have to sit down for a while
The feeling that I'm losing her forever
And without really entering her world
I'm glad whenever I can share her laughter
That funny little girl
Slipping through my fingers all the time
I try to capture every minute
The feeling in it
Slipping through my fingers all the time
Do I really see what's in her mind?
Each time I think I'm close to knowing
She keeps on growing
Slipping through my fingers all the time
En hjerteskærende tekst. Og selvom man i musikken også godt fornemmer melankolien, er det netop denne dobbelttydighed i ABBAs tekster, der ifølge Hemdorff gør dem så universelle og tidløse.
"Det er jo netop det, der gør, at det er langtidsholdbart. Man kan finde nye ting i sangene på trods af, at man har hørt dem 100 gange før. Så hører man nye nuancer eller finder noget i teksten, man ikke lige forstod. De kan skrive en kærlighedssang på et utrolig trist arrangement. Og lige så vel kan de have en utrolig trist tekst på en uptempo disko-basker. Og det er vildt fascinerende, fordi det er der ikke særligt mange sangskrivere, der kan", forklarer han og uddyber, at der er flere faktorer, der gør, at vi stadig lytter til ABBA:
"Jeg tror, at de har været bevidste om, at de er så meget mere end et diskoband. Fordi sangene er catchy og melodiøse. De var ikke bundet af den her tre-minutters-pop, som mange havde i deres samtid. De har adskillige sange, der varer mere end 4-5 minutter. De gjorde, hvad de selv syntes var fedt. Og det tror jeg, skinner igennem i dag. Bjørn var meget, meget nidkær med, hvilke sange der kom med på et album. De tænkte over hver eneste sang, om den virkelig passede ind på det pågældende album. Det gør det lidt unikt. Der blev nok lavet en bedre kvalitetssikring i deres arbejde end hos mange andre samtidige artister fra England og USA".
Den store arv efter ABBA
Der er ingen tvivl om, at ABBA med deres tidløse hits og musikalske innovation har efterladt en arv, der rækker langt ud over deres imponerende katalog af sange. For bandet har ikke alene formet det tidligere musikalske poplandskab, men former og påvirker fortsat nye generationer. Ikke mindst i Sverige men i lige så høj grad resten af verden. Tag bare popdronningen Madonna da hun i 2005 samplede noget af 'Gimme, Gimme, Gimme' i hendes sang 'Hung Up' og sikrede sig et stort comeback.
Man kan i London opleve ABBA Voyage-koncerten live – man skal dog ikke forvente ABBA selv, da det er avatarer, der udgør medlemmerne. ©SVT
Ifølge Hemdorff ligger arven fra ABBA i høj grad i måden, de har påvirket og inspireret sangskrivere i Sverige på, og som har gjort dem til et exceptionelt dygtigt land til at producere pophits. Den svenske musikproducer Max Martin er f.eks. en af verdens største producere. Han har siden 90’erne skrevet sange for verdens største artister såsom The Weeknd, Taylor Swift, Ed Sheeran, Sam Smith, Ariana Grande, Backstreet Boys, Britney Spears og mange flere.
"Jeg synes, at arven tydeligt kan ses hos sådan en som Max Martin. Jeg tror, at han er formet af ABBAs måde at gøre det på i den forstand, at sangene skal være gode, og de ikke kun er skrevet med det svenske marked for øje. De er simpelthen skrevet til det amerikanske, engelske eller europæiske marked. Jeg er også stensikker på, at den svenske, melankolske, tristesse, uptempo-popsang ligger Max Martin meget, meget nær og er i DNA'et hos de popproducerende kunstnere i dag", slår Hemdorff fast og tilføjer grinende i forhold til Martins karriere:
"Jeg tror i hvert fald ikke, at han er blevet afvist, fordi han har været svensker. Hvis han har fået en afvisning af en af hans samarbejdspartnere, behøver han jo i virkeligheden bare at sige: "Jamen, fint. Kan du huske ABBA?".
På trods af, at ABBA siden midten af 70'erne har været et verdenskendt band og er elsket af mange, har de også altid delt vandene. I 80'erne kom punken og tog direkte afstand til alt, hvad der inkarnerede ABBA. Både i samtiden, de følgende årtier og helt frem til i dag er ABBA ikke anerkendt af alle. Af nogle betragtes de måske endda som noget kitschet.
Hemdorff anerkender, også som fan, at det ikke er alle, der har været lige begejstrede for ABBA. Og at der også har været perioder, hvor det ikke har været cool at være ABBA-fan. Men han synes, det er sigende for ABBA som band og kunstnere, at der alligevel sker noget, når folk rent faktisk sætter sig ned og lytter til numre fra popgruppen. At de fleste så godt kan se, hvad de svenske popkonger og -dronninger kunne og kan.
"Der var jo mange samtidige kunstnere, som ikke udtalte sig specielt positivt om ABBA eller faktisk måske ikke engang udtalte sig om ABBA. Men alligevel dukkede kunstnere som Alice Cooper, The Who og Led Zeppelin op til ABBAs koncerter i USA, fordi de alligevel skulle se, hvad det her fænomen fra Sverige kunne. Og så var de jo meget begejstrede", fortæller Hemdorff og fortsætter:
"Efterfølgende er der rigtig mange store rockstjerner, som har været ude og udtale sig enormt positivt om ABBA. At de faktisk dengang ikke syntes, at de var noget særligt. Men når de har hørt deres musik i dag, kan de slet ikke forstå, at de i Sverige havde fået fat på den lyd så tidligt. Altså at sangene er indspillet i Sverige, med svenske musikere og sunget af svenskere. Og så stadig have den der internationale lag-på-lag-lyd, som man var vant til at lave i USA eller England".
50 år efter at ABBA bragede ind på den musikalske verdensscene lytter, græder og danser vi stadig til deres sange. Og spørgsmålet er, om Hemdorff ikke har ret i, at vi også om 50 år vil gøre det samme?